Klubmodul henter siden
Vintertur Granada
Tilmeldingsfrist er overskredet

Vintertur til Monachil ved Granada

For teknisk øvede og rutinerede, som også møder op i fornuftig form.

17.– 24. marts 2019. Altså fra søndag til søndag.

Tilmeldingsfrist: For at være sikker på en plads skal du have tilmeldt dig og betalt depositum senest d. 10. oktober 2018. Restbeløbet forfalder til betaling d. 15. januar 2019.

Max. 14 deltagere (min. 10 deltagere). Der skal være tilmeldt min. 10 personer d. 10. oktober. Hvis ikke bliver rejsen aflyst. Hvorfor er der så kort frist? Fordi Norwegian skal have penge for flybilletterne. MEN du har mulighed for at videresælge din plads, hvis du mod forventning skulle blive forhindret i at deltage. Lykkes det, er der et gebyr på kr. 400.

Vores venner hos ”Ride Sierra Nevada” kan tilbyde et noget mere udfordrende terræn end i Fuengirola.

Læs mere om stedet her: http://ridesierranevada.com/

Er beliggende i landsbyen Monachil 800 m.o.h. Der er bjerge på begge sider af landsbyen og nede i dalen ligger Granada kun 10 km væk.
Nogle af dagene starter dagsturen fra vores base. Andre dage bliver man kørt i bil til startstedet. En dag er med uplift i bil hele dagen.

Man bor i et gammelt charmerende hus med plads til 10 personer. Tilmeldte ud over dette antal kommer til at bo i en lejlighed tæt på huset.

Turen koster kr. 5.750 for hvilket du får:

Fly København-Malaga t/r.
Transfer Malaga-Monachil t/r
7 overnatninger i hus til 10 personer eller lejlighed tæt på dette.
7 x morgenmad
5 x trail food
Lokalkendte guider

Cykel med på flyet koster kr. 900 t/r

Udrejse søndag d. 17. marts kl. 11.25 fra Kbh. og hjemkomst søndag d. 24 marts kl. 15.25.

Vi glæder os til at modtage din tilmelding.

Tilmeldte
11 /14
Tilmeldingsfrist
10.10.2018
Tidspunkt
17.03.2019 kl. 11.25 - 24.03.2019 kl. 19.00
Sted
Monachil
Pris
2000,00 kr.
  Dansk Mountainbike Klub - Niels Ebbesens Vej 1A, 5.tv. - 1911 Frederiksberg C - Tlf: 26819696 en løsning fra Klubmodul