Klubmodul henter siden
Bornhol Bornholm Bornholm
Tilmeldingsfrist er overskredet

Endnu engang skal DMK til Bornholm og fange sild

 

Jeg vælger at genbruge det meste af Jill´s fine opslag fra 2017J

Vi skal til Bornholm i bededags ferien og vi skal igen besøge Kasper Flygara på pension Lindesdal, hvor Kasper og hans familie vil sørge godt for os. Vi besøgte dem sidste år hvilket var en stor succes.

Vi skal vi bo direkte ud til hammeren, med uanede muligheder for at tosse rundt på sin cykel.

Området er kendt for sine mange bakker og det tætteste man kommer på et bjerg i DK.

Pensionatet er udstyret med en stor spisestue, hvor alle kan sidde og spise sammen, tilstødende er der en lounge/hyggestue. Der er Svaneke øl på fad, og en rigtig Barista maskine til at lave espresso, Latte "You name it" kaffe, så alle kan få en god kop mocca.

 

Planen er som følger:

  • Afgang fra (DGI bygningen) ved Kbh. Hovedbanegård fredag den 27. april kl. 06.50 over Ystad til Rønne ankomst ca. kl. 9.50

  • Hjem fra Rønne søndag den 29. april kl. 14.30 ankomst til Kbh. Hovedbanegård ca. kl. 17.30

Vi mødes kl. 05.45 ved DGI byen på Ingerslevgade og pakker lastbilen med cykler og det bagage der er plads til. Derefter går vi hen til Bornholmer bussernes afgangs lokation som er på den anden side af Hovedbanegården lige over for indgangen til Tivoli. Husk tæppe til din cykel og afmonter forhjul ved pakningen af cykler.

Når vi ankommer til Rønne havn, står Kasper klar til at tage imod os og sørger for, at varevogn bliver transporteret til pensionat i Allinge. Der køres af det efterhånden traditionelle kystspor som går gennem skov og mark, med afstikkere ud på små ukendte spor. Ved ankomst til Pensionatet er der fri leg til vi skal spise aftensmad ca. kl. 19.00. Kasper har bygget lidt spor i hans baghave og vil meget gerne vise os rundt på dem hvis det ønskes.

Lørdag vil der være mulighed for at komme til Almindingen hvor der fortsat bygges på sporene. Der er bygget 4-5 nedkørsler der udfordrer din teknik. Der vil også være mulighed for den klassiske tur af stranden fra Gudhjem til Paradis bakkerne om lørdagen, som er en heldagstur hvor du for knap 80 km i benene. På denne tur er der rig mulighed for at købe lækker mad til frokost, på de mange restauranter og cafeer langs kystsporet.

Da der er gode 30 Km til Almindingen, har vi mulighed for at arrangere transport af cykel og mennesker, både til ud og hjem tur om lørdagen. Transport af cykler fra Lindesdal til Almindingen er ikke indberegnet i prisen. Nærmere herom følger.

Dem der gerne vil til Almindingen om lørdagen, kan der bestilles sandwich hos Kasper og medbringe på turen. Der er mulighed for at købe drikkelse i kiosken på Almindingen. Der er guider til rådighed i 4. timer fra kl. 10.00 til 14.00 ved Almindingen. Det er Trailskipper og Terry der vil være vores guider ved Almindingen. Herefter er der igen fri leg hvor man kan vælge at blive i området, som vel nærmest er en stor legeplads, og evt. blive hentet senere, eller tage den lange tur hjem og få et par gode kilometer i benene.

Vel hjemme er der aftensmad og fælles hygge og mon ikke der ryger et par pilsnere ned eller noget rødvin J

Søndag skal vi hjem og vi tager her kystsporet til Rønne hvor vi pakker cykler og hopper på færgen som sejler kl. 14.30 fra Rønne til Ystad.

Der er dyner og puder på pensionatet og hvis du ikke selv gider slæbe linnede med kan dette tilkøbes for ca. 50.00 kr.

Det vil sige:

Bornholm Tur/Retur 2. overnatninger, 2 x morgenmad, 2 x aftensmad og 4. timers guidet tur i noget helt andet end hvad de danske skove kan tilbyde og masser af MTB hygge med klubkammerater til den nette sum af 1.450,00 kr.

Alt du selv skal medbringe er tøj, lidt reservedele og snacks til baglommerne.

OBS

Hvis du vil bestille linnede og transport til og fra Almindingen kommer det oven i prisen og afregnes direkte til vores værter. Vi kender ikke den eksakte pris på transporten endnu da det kommer an på hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet, men Kasper har gode kontakter på øen, så det bliver på ingen måde en formue.

Skynd dig at melde dig til på klubmodulet og skriv om du ønsker linned og transport til Almindingen.

Det bliver en fantastisk tur som du ikke vil gå glip af.

Som altid er tilmelding først til mølle. Det skal bemærkes, at der kun udbydes 40. pladser. Det er ikke muligt, at få flere senge. Hvis du efterfølgende fortryder, skal du selv sørge for at sælge din tur videre og udelukkende til medlemmer af DMK. Rejseudgifter kan ikke returneres.

Tilmeldingsfrist er torsdag d. 15 marts 2018 kl. 12.00

 

De bedste cykelhilsner

Rejse udvalget.

 

 

 

 

 

 

Tilmeldte
27 /39
Tilmeldingsfrist
29.03.2018
Tidspunkt
27.04.2018 kl. 05.45 - 29.04.2018 kl. 17.30
Sted
Pension Lindesdal, Almindingen
Pris
1450,00 kr.
  Dansk Mountainbike Klub - Niels Ebbesens Vej 1A, 5.tv. - 1911 Frederiksberg C - Tlf: 26819696 en løsning fra Klubmodul