Klubmodul henter siden
DMK tur til det sydfynske øhav
Tilmeldingsfrist er overskredet
 DMK tur til det sydfynske øhav
Julegaven til medlemmer af DMK. Jeg arranger på ny en DMK tur og denne gang skal vi til Svendborg, nærmere bestemt skal vi bo på Hotel Christiansminde (HK kursus ejendom) som er beliggende lige ned til vandet.
Sæt derfor et kryds i kalenderen lørdag og søndag d. 7 og 8. april 2018
Der udbydes 30 pladser. Tilmelding sker via klub modulet og først til mølle princippet. Ved under 25 tilmeldte stiger prisen med 25,- kr.
Tilmelding kan ske fra d. 22. december 2017 kl. 10.00. Deadlines for tilmelding er d.31.01.2018 kl. 12.00
Afgang fra København lørdag d. 7 april 2018 præcis kl. 07.30. Forventet ankomst til Hotel Christiansminde kl. 09.30. Mødested er Parkeringspladsen ved Svanemølle hallen på Østerbro. S-tog stationen er beliggende 50 meter fra Svanemølle hallen. Vi pakker varevognen kl. 07.00. Det er betalings zone for parkering, men efter Svanemølle station er det gratis at parkere (Strandvejen)
Turen går til Svendborg hvor der er 3 gode anerkendte spor. Det ene spor, som er det mest kendte er skovhuggeren.
Prisen for denne tur er 950,- kr. I denne pris er der afsat økonomiske midler af til anerkendelse af lokale guider.
HUSK BETALINGSFELTET FOR LUNCH PAKKE HVIS DENNE ØNSKES TILKØBT. 
Hvad får du:
1. overnatning i dobbeltværelse (standard)
· 2. rettes menu hvor hovedretten serveres 2. gange.
· Morgenmad søndag.
· Smør selv madpakke fra morgenbord til turen søndag (nærmere herom)
· Opbevaring af cykler i aflåst rum.
· Opbevaring af bagage lørdag mellem 09.30 og til du ankommer til hotellet efter tur.
· Guidet tur om lørdagen på lokale spor.
· Vaskeplads til cykler
· Diverse cykel værktøj er til rådighed.
· Gratis internet.
· Der er mulighed for tilvalg af lunch-pakke til lørdag, som er 2. stk. sandwich, 1. stk. frugt samt en vand. Dette kan tilkøbes for 145.- kr. Skal lægges oven i de 950,-kr.
Derudover skal du betale for transport til de DMK som stiller bil til rådighed.
Du skriver i din tilmelding om du kan stille bil til rådighed og om du ønsker tilvalg af lunch-pakke.
Planen lørdag er følgende:
Ca. kl. 10.00 – 15.30 afgang fra Hotellet. Vi deler os 3-4 hold hvor det hurtigste svarer til sport 2 og derefter sport 3. og det nye sorte sport 4 svarende til onsdagssneglene.
Mellem kl. 16.00 – 19.00 stilles der lokale til rådighed hvor vi kan fortælle røverhistorier og nyde noget at drikke.
Kl. 19.00 middag i anvist lokale og derefter fri leg.
Planen søndag er følgende:
Fra kl. 07.00 til 10.00 serveres der morgenmad og madpakker skal smøres.
Ca. kl. 10.00 er der afgang til skovhuggeren.
Der vil være mulighed for at cykle ud til sporet eller få transporteret sin cykel derud med vores varevogn.
Ca. kl. 15.30 går turen atter østpå mod København, Svanemølle hallen, hjemkomst ca. mellem 17.30 – 18.00. Der er ikke mulighed for at tage bad efter turen søndag, så der skal tages forbehold for dette i din planlægning.
Da vejret i begyndelsen af april kan være uforudsigeligt bør du planlægge cykel tøj ud fra denne årstid.
Glædelig jul og godt nytår.
Søren (sambokalle)
Tilmeldte
38 /40
Tilmeldingsfrist
31.01.2018
Tidspunkt
07.04.2018 kl. 07.00 - 08.04.2018 kl. 18.30
Sted
Svanemølle hallen
  Dansk Mountainbike Klub - Niels Ebbesens Vej 1A, 5.tv. - 1911 Frederiksberg C - Tlf: 26819696 en løsning fra Klubmodul